I perioden januar – oktober 2024 har Butterfly-projektet i ’arbejdspakke 2’ gennemført en analyse af lovgivningen i Danmark, Rumænien og Spanien vedr. børns start i vuggestue samt indsamlet konkrete udviklingsprojekter, der har haft som mål at styrke ”den gode overgang” for både børn og forældre.

Parallelt hermed har de otte vuggestuer i Butterfly-projektet beskrevet egen praksis for børns start i vuggestuen.  Der har været fokus på

• Relationer mellem forældre-pædagoger
• Relationer mellem pædagoger og andre fagprofessionelle
• Relationer mellem det nye vuggestuebarn og de andre børn i vuggestuen
• Relationer mellem institution og lokalområde

De fire samarbejdsrelationer repræsenterer de fire ”vinger” i Butterflymodellen, der i løbet af den treårige projektperiode vil blive udvidet med konkrete metoder og redskaber (”tools”).

Vuggestuen: Plan for barnets første 14 dage

Planen fra Børnehuset Brændgård giver en detaljeret oversigt over, hvordan forældre og barn i løbet af de to første uger i vuggestuen introduceres til fysiske rammer, børn og voksne, rutiner, forventninger og værdier. Vuggestuen understreger, at børn er forskellige, og børns start derfor ikke er fuldstændig identiske.  

Dag 1: Forældre og barn er på besøg i tidsrummet 9.30- 10.30. Her hilser vi på hinanden og forældrene vises rundt på stuen, garderoben og badeværelset. De informeres her omkring de praktiske ting i forhold til tøj og sko i garderoben og skiftetøj på badeværelset. Forældrene kan fortælle lidt om deres barn, og vi fortæller lidt om hverdagens rutiner i vuggestuen. Vi er oftest på gulvet, hvor barnet har mulighed for at sidde hos forældrene eller udforske stuen og se os lidt an. Vi har delt os op i små grupper, så der ikke vil være så mange børn på stuen de første dage. Det giver mulighed for, at barnet stille og roligt kan vænne sig til alt det nye.

Dag 2: Læner sig meget op ad dag 1. Vi snakker om de spørgsmål, forældrene evt. har. Sammen laver vi aftaler for, hvordan de næste dage skal forløbe. Det sker på baggrund af, hvad barnets signalerer og viser, det kan klare, og om forældrene er klar til, at barnet selv skal være i vuggestuen.

Dag 3: Gentagelse af de første dage, men hvor forældrene forlader stuen i kortere tid. Det aftales sammen med forældrene, hvor lang tid det skal være. Alle skal føle sig trygge i starten, både barn og forældre.

Dag 4-5: Nu øver vi i at vinke farvel til forældrene, og de går kortvarigt. Barnet kan prøve at spise sammen med de andre børn. Det vil være meget forskelligt, hvor lang tid barnet kan være i vuggestuen. Vi aftaler, hvornår forældrene skal komme tilbage, inden de vinker farvel til barnet.

Dag 6-10: I denne periode kan barnet være i vuggestuen i længere tid uden forældrene. Barnet spiser med. Vi er primært på egen stue for at sikre tryghed, og det er kun stuens voksne, der er omkring barnet. Barnet prøver at sove i vuggestuen, og når det er klar, så afprøver vi også eftermiddagsluren, og barnet spiser med til eftermiddagsmaden.

Dag 11: Herefter vil dagene ligne en normal hverdag for barnet.

Denne plan for barnets første 14 dage er med mindre forskelle karakteristisk for alle fire danske vuggestuer, der deltager i Butterfly-projektet.

Forældres første møde med vuggestuen

Praksisfortællinger fra vuggestuen i Haderup beskriver, hvor vigtigt det er, at både forældre og barn oplever tryghed og tillid til pædagogen, for det kan være svært for nogle forældre at give slip på barnet. Dette gælder Ikke mindst, når barnet for første gang skal være alene på stuen uden forældre.

S skal starte i vuggestue. Hun er 1 år. Vi har via en telefonsamtale med hendes mor aftalt, at de kommer forbi i dag klokken 9:00. Da vi ser bilen kommer, går jeg (pædagog) ud og tager imod S og hendes mor. Jeg hilser på dem og viser dem ind i vuggestuen. På vejen går vi forbi puslerummet, hvor jeg viser dem, at på denne hylde kommer S til at have sin egen kasse med bleer.
Vi går sammen ind i vuggestuen og sætter os på gulvet. Her er der et par andre børn, som leger på gulvet. Når vi sidder her, får S’s mor et meget naturligt indblik i, hvordan en hverdag i vuggestue ser ud. Jeg sidder og leger med de andre børn på stuen, men mit primære fokus er på S og hendes mor. Jeg giver S et stykke legetøj, som vi sammen leger med. Her begynder min relation til S. Mens jeg sidder og leger med S, snakker jeg med S’s mor. Jeg spørger ind til forældrenes job, barslen, deres hjem, søskende, fødslen, barnet kost og søvn, her hører vi også til putningsritualer, og om barnet bruger sut, klud eller bamse. Her spørger vi også ind til eventuelle bekymringer og bruger god tid på dette.
Derudover får de en lille folder med hjem med praktiske oplysninger.

Forældres svære farvel

S er nu startet i vuggestue. Det er første dag, hvor far skal gå. Det er svært for far og mor, at S skal være uden dem i vuggestuen. De er glade for at komme i vuggestuen og er egentlig trygge ved, at S skal være her, men har svært ved at sige farvel. Jeg (pædagog) tager mig derfor god tid i denne situation. Vi har på forhånd aftalt, at det er i dag, at far skal prøve at gå. Vi har aftalt, at far går en tur en lille halv times tid. S sidder og leger på gulvet sammen med mig, og jeg siger derfor til far; ”vil du prøve at gå en tur nu her? Jeg er sikker på, at S nok skal klare det så flot, men jeg ringer selvfølgelig, hvis der bliver det mindste.” Da S er fordybet i leg, lister far ud ad døren. Jeg har før snakket med far, at det går bedst, hvis barnet ikke ser forælderen gå. Da S opdager, at far er væk, bliver hun lidt ked af det. Jeg tager hende derfor op til mig, og vi går lidt rundt på stuen, til hun er faldet til ro. Da S leger godt igen, tager jeg et billede og sender til S’s far, da det giver tryghed og ro hos forælderen. Da S’ far kommer igen, fortæller jeg, at det er gået rigtigt godt. Jeg fortæller også, at hun var lidt ked af det i starten, men at dette er helt naturligt og at hun hurtigt blev glad igen. Vi aftaler at vi ses igen i morgen, og siger tak for i dag.

Pædagogerne i institutionen understreger, at alle forældre er forskellige. Det er vigtigt at være i dialog med forældrene og forsikre dem om, at deres barn har det godt i vuggestuen. Pædagog-forældrerelationen er en af ”vingerne” i Butterfly-modellen.

Barnet som aktiv i relationen til pædagogen

De to praksisfortællinger fra Højgård Børnehus viser, hvordan vuggestuebarnet fra dag et er aktiv i at danne relationer til pædagogen og navigere i vuggestuens fysiske og sociale rammer.

Det er tirsdag formiddag, og jeg (pædagog) står klar til at modtage de nye forældre og M på 1 år ude foran institutionen. Forældrene kommer gående imod mig med M i klapvognen. Jeg smiler, giver hånd og siger “Hej, velkommen til – Jeg hedder Thea og jeg er den ene pædagog på stuen som M skal starte i.” Jeg ved på forhånd, at det er en tosproget familie, så jeg spørger, inden vi fortsætter, om jeg skal snakke engelsk eller dansk. Faren taler flydende dansk, og moren fortæller mig på engelsk, at hun forstår alt dansk, men at hun ikke er så god til at tale det. Derfor skal jeg bare snakke dansk, men hun kommer til at respondere på engelsk, siger hun. M ligger i sin klapvogn og sover, mens forældrene og jeg taler sammen. Da han vågner, tager faren ham op til sig. Jeg smiler og siger hej og snakker lidt med M. Han rækker armene ud efter mig, imens jeg taler til ham, og han er ivrig efter at komme hen til mig og sidde. Jeg rækker armene ud efter M, og han kommer hen og sidder ved mig inde i mødelokalet. Vi sidder alle sammen og snakker lidt med hinanden og griner over M’s glade reaktion på situationen og egne tegn på at ville hen til mig. M og jeg snakker/pludrer lidt til hinanden og holder øjenkontakt, indtil jeg siger, at vi nok hellere må komme videre i dialogen.

Den efterfølgende fortælling viser vuggestuebørn interesse i hinanden, hvordan de søger, leger og inspirerer hinanden.

Legefællesskab mellem to nye vuggestuebørn

C (13 måneder) og hendes far sidder på gulvet, og vi snakker lidt om, hvor spændende det bliver, imens jeg (pædagog) finder babylegesager frem. Jeg sætter mig på gulvet, og vi leger med C og snakker om, at M og hans far jo også kommer om lidt. Kl. Da de ankommer, sidder vi alle sammen på gulvet. M og C er glade og leger med legesagerne, men vender indimellem tilbage til far efter tryghed. Imens børnene leger, snakker jeg med fædrene. Jeg fortæller vigtigheden af, at fædrene bliver siddende på gulvet med os, så børnene hele tiden ved, hvor deres trygge base er her på første dag. På den måde kan børnene kravle ud og udforske, men på samme tid vide hvor trygheden er. Vi fortsætter med lidt smalltalk, imens legen mellem C og M fortsætter. Især C kravler rigtig langt væk fra far – helt ind til midten af stuen.

Butterflymodellen har et særligt fokus på, hvordan det nye vuggestuebarn bliver del af et børnefællesskab, og hvordan det nye barn får omsorg fra de mere erfarne vuggestuebørn.

Samarbejdet mellem professioner om barnets start i vuggestue

Sundhedsplejersken kontakter vuggestuen på vegne af forældre med præmature tvillinger. Hun har tilbudt at tage med forældrene til opstartsmøde i vuggestuen.  I begyndelsen af mødet er forældrene tydeligt bekymrede.  Sundhedsplejersken er god til at støtte forældrene i, hvilke informationer, der er vigtige at formidle til personalet. I løbet af mødet laver vi en plan, som forældrene kan se sig selv og deres børn i.

Det bliver en rigtig god opstart for tvillingerne som hurtigere end forventet får en tryg hverdag i vuggestuen. Pædagogerne oplever, at pigerne udvikler sig positivt og viser interesse for de andre børn. Sundhedsplejersken er med til en samtale tre måneder efter opstart. Det er nogle meget glade og lettede forældre, der deltager.

Samarbejdet mellem fagprofessionelle er en af ”vingerne! i Butterflymodellen.